Arrangementet er åbent for gæster

Hvad er bæredygtighed:

Bæredygtighedsbegrebet er det nye sort og alle snakker om det og samtidigt stiller kunderne krav til at virksomhederne har en bæredygtig adfærd. Men hvad betyder det egentlig, når vi siger ”bæredygtighed” og hvorfor har bæredygtighedsbegrebet fået så stor betydning på det globale marked.

Dette vil Claus Primdal Sørensen fortælle meget mere om på dette netværksmøde.

Han giver en kort introduktion til de bæredygtighedsmæssige udfordringer, vi som mennesker og samfund står over for og hvilke begreber, standarder og tiltag er almindelig anvendt. Med udgangspunkt i dette vil vi arbejde med forretningsmæssige muligheder, der tegner sig i relation til bæredygtig omstilling. Blandt andet vil der blive taget udgangspunkt i en forståelse af, hvor moden virksomheden er til at arbejde med og integrere bæredygtighed

FORBEREDELSE:

Det anbefales at se David Attenborough’s dokumentar ’Et liv på vores klode’ på Netflix. Den giver et fantastisk billede af, hvad der er sket gennem en menneskealder (siden Attenborough begyndte at lave udsendelser og indtil at han i en alder 93 år lavede denne dokumentar). Den forklarer udfordringen virkelig godt.

Lidt om foredragsholderen:

Claus er oprindeligt uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og har i næsten 30 år rådgivet såvel små som store virksomheder og organisationer om stort set alle aspekter af bæredygtighed – både Danmark og internationalt. Fra 2011 til 2018 var Claus afdelingschef for bæredygtighed i EKF – Danmarks Eksportkredit, der både omfattede opbygning af interne procedurer, uddannelse og træning, sparing med kunder, CSR rapportering og vurdering af og opfølgning på de projekter, som EKF engagerede sig i. I 2018 startede Claus sit eget firma med kontorer i Danmark og Sverige, der rådgiver virksomheder i en bred vifte af bæredygtighedsaspekter. Siden 2020 er Claus endvidere Senior Director, Green Business Development i Danmarks Grønne Investeringsfond. Claus har således en stor erfaring med bæredygtighedsarbejde samt hvilke markedsvilkår og trends, som erhvervsledere skal forholde sig til.

Læs mere her: http://www.primdal.biz/

COVID-19:

For at beskytte hinanden bedst muligt, så husk at få taget en frisk corona test, hvis du ikke er vaccineret.

Program

Kl. 18.00-19.00 Spisning

Kl. 19.00-20.30 Oplæg og dialog v/ Claus Primdal Sørensen

Kl. 20.30 til ca. 21:00: Netværksmøde

Sted:

Pøt Mølle,
Pøt Møllevej 80,
8450 Hammel

Pris:

Pris: 300 kr.
Pris gæst: 400 kr.