Navn:

Hanne Fischer

 

Lokalforening:
Trekantområdet

 

Om dig… personligt og arbejdsmæssigt

Jeg bor i Haderslev – er uddannet optiker og har været selvstændig erhvervsdrivende med en Profil Optik butik i 10 år.

Jeg har 2 dejlige voksne børn, der er flyttet hjemmefra.

Jeg fulgte min drøm og tog springet fra butiksejer til iværksætter, så i dag er jeg ansat hos Profil Optik i Kolding Storcenter på 30 timer – og resten af døgnets timer, bruger jeg på at opbygge min egen virksomhed. Her har jeg udviklet produktet fillUp – et smykkeskrin med mange muligheder for kunden. Smykkeskrinet startede helt fra bunden med ideudvikling og over produkt design, æske design, foldere, hjemmeside, til produktion i Danmark, med samling og montering på et beskyttet værksted. Sideløbende arbejder jeg med salg og markedsføring af smykkeskrinet.

En grossist står for salget til de nuværende 90 forhandlere.

Om din… motivation og energi

Selv om det ofte er langsigtede idéer jeg arbejder med, så er det spændende at kaste sig ud i det og se det blive til virkelighed.

Messer og events motiverer mig også. At få det nøje planlagt og opleve den positive puls i samarbejde med andre, når det går i gang. Ide og udviklingsdelen i de ting jeg arbejder med, er rigtig spændende for mig.

Om dig… og netværket

Jeg har været med i EK Trekantområdet siden 2015. Jeg meldte mig ind for at møde kvinder fra forskellige brancher. Det giver et virkelig godt socialt netværk og det er fint at møderne kun er én gang om måneden så kan man nå at glæde sig til det.

Muligheden for at netværke med medlemmerne fra andre foreninger er også en rigtig fin mulighed i Erhvervskvinder.

Jeg bliver altid ladet op af møderne og går derfra med en dejlig energi.

Om din… succeshistorie du gerne vil dele

Det er at have fået mit fillUp smykkeskrin på markedet. Jeg har kastet mig ud i det med alle ressourcer – både økonomisk og privat, så det er dejligt at det er blevet taget godt imod.

Iværksætteri - man kommer udenfor sin komfortzone men GØR DET! :-)

Om dit/din... mål eller drøm...
At få bedre balance i min tid til familieliv og arbejdsliv. Mere tid til det kreative og mindre til administration.

Næste mål er, at finde en samarbejdspartner som jeg kan videreudvikle mit koncept sammen med.