ErhvervsKvinder Aalborg blev stiftet i 1988 og har pt. ca 70 medlemmer. Vi dækker hele region nordjylland og har medlemmer både fra Aalborg og fra et stort opland.

Vision 

ErhvervsKvinder er Danmarks største og førende netværk for ambitiøse, indflydelsesrige og karriereorienterede kvinder. Vi er et stærkt fagligt og socialt netværk, der giver det enkelte medlem mulighed for personlig og karrieremæssig udvikling. ErhvervsKvinder er med til at sætte dagsordenen for kvinder i dansk erhvervsliv.

Medlemmerne 

ErhvervsKvinder Aalborg er i en forrygende udvikling og har haft en medlemstilgang på ca. 20 % i løbet af de sidste 2 år.Medlemmerne består af en blandet flok ledere, mellemledere, virksomhedsejere og funktionærer  i det private og det offentlige erhvervsliv.

Vi er et forum for interesserede og engagerede kvinder, der ønsker sparring, udvikling, udfordring og sociale netværk fra andre erhvervskvinder på tværs af brancher og erhvervsmæssige forskelligheder.

Bliv medlem

Ønsker du at høre mere om os er du meget velkommen til at kontake Member Manager Tina Fredensborg på mail tina@pluspart.dk.

Du er også meget velkommen som gæst til et af vores arrangementer – det er faktisk den bedste måde at opleve os på.

For at tilmelde dig som gæst, klikker du på "registrer som gæst" og tilmelder det arrangement du ønsker at deltage i. Det koster kr. 300,- for en gæsteaften.

Medlemsmøder

Der afholdes 10 medlemsmøder om året - den første mandag i hver måned. Temaerne spænder vidt fra personlig udvikling, over kunst og kultur til samfundsrelaterede aktiviteter og virksomhedsbesøg. Vi forsøger hele tiden at sammensætte programmet efter medlemmernes interesse og efterspørgsel, så arrangementerne er nutidige og relevante.  Læs mere http://www.erhvervskvinder.dk/lokalforeninger/aalborg/lokal-kalender

Kontakt

Ønsker du at høre mere om os er du meget velkommen til at kontake formand Mariann Bach Jepsen på mail mbj1965@hotmail.com