Hej EK BestyrelsesKvinde,

Velkommen til endnu en spændende foredragsholder i EK BestyrelsesKvinder - nemlig Laura Hay Uggla!

Laura er 48 år og uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet. Hun er forhenværende rådmand for Sociale forhold og beskæftigelse og senere rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Hun er bestyrelsesmedlem i en række erhvervsvirksomheder og kulturinstitutioner så som Jyllands Postens Fond, Grenå Havn, Løvbjerg Fonden, Huset Venture, Godsbanen og Aalborg Zoo

Laura Hay Uggla er også bestyrelsesformand i ARoS og i AU Cetera, og desuden indehaver af et genkendeligt efternavn. Netop relationen til ARoS er baggrunden for, at vi mødes på ARoS i Art Lounge på niveau 8.

Efternavnet Uggla giftede hun sig til i 2012, da hun sagde ja til ægtemanden Johan Pedersson Uggla, søn af Mærsk Mc-Kinney Møllers datter, Ane Uggla.

Laura Hay Uggla har siddet som bestyrelsesformand i ARoS siden 2022.

Vi mødes mandag den 8. september 2025 kl. 17.00 og programmet er som følger:


kl 17.00 - Præsentation af deltagerne, networking samt vidensdeling omkring vejen til den første (og evt. andre) bestyrelsesposter 
 
kl 18.00 - Let anretning og networking 
 
18.30-19.30 Laura Uggla holder oplæg med efterfølgende dialog.
 
Ca. 20.00 Aftenen slutter og museet lukker

Mødested er: ARoS - Art Lounge, niv.8, , Aros Allé 2, 8000 Aarhus

Laura Uggla ønsker intet honorar, så prisen er 129 kr. til sandwich og postevand - og en lille gave til Laura.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 5. september kl. 10 af hensyn til bestilling af sandwich.

Vi forbeholder os retten til at aflyse, såfremt deltagerantallet bliver under 10.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet bedes du kontakte Ann Michelle Dalgaard fra EK Vestjylland.

Billedet er taget af Casper Dalhoff.

 

PS - hvis ikke du er medlem af EK BestyrelsesKvinder, men ønsker dette, kan du gratis komme med i gruppen. 

Tag kontakt til din lokale webmaster.