"Hvis vi ikke kommer i gang, så er vi her ikke om 5-10 år"

Sådan sagde Lone Porsgaard Rasmussen, medejer af Dansk Varebilindretning ApS, til sine kolleger for godt to år siden. 

Vi er inviteret på besøg ved Dansk Varebilindretning, hvor Lone vil fortælle om sin egen og virksomhedens mentale rejse i forhold til at blive en del af den grønne omstilling, og gå foran i bæredygtighedens tegn. Både når det handler om ledelse, produker og kunder. 

Hvad har det reelt betydet for virksomheden? Hvilke ledelsesmæssige tiltag har været nødvendige? Og hvordan får man sine medarbejdere og kunder med på rejsen?

Lone taler fra hjertet, så forventer du et fancy slideshow, så får du det ikke i aften. I stedet får du en spændende fortælling krydret med lavpraktiske eksempler på, hvordan du selv kan komme i gang med den grønne dagsorden. Hvilke muligheder er der, hvis man arbejder strategisk med bæredygtighed? Og hvilke overvejelser, kan vi gøre os, i vores egne virksomheder. 

Dansk Varebilindretning er en familieejet virksomhed, der blev etableret i 1986. Den drives i dag af Lone Porsgaard, der sammen med sine kolleger fremstiller skræddersyede bilindretninger af træ, som skaber arbejdsglæde hos kunderne mange gange i løbet af en arbejdsdag. Kunderne er håndværkere, men også andre professionelle for hvem bilen er et vigtigt arbejdsredskab, og ofte rullende både værksted og kontor. Dansk Varebilindretning har kunder i hele Norden. 

Program:
Kl. 18:00 Vi mødes hos Dansk Varebilindretning,  Silovej 11, 6093 Sjølund 
 

 Oplæg, debat og lidt at spise undervejs
 
Kl. 21.30 Tak for i aften
 
Husk at der er deadline for tilmelding søndag den 14.08.2022 før kl. 18:00.
 
Betaling (200 kr. for medlemmer og 300 kr. for gæster) skal ske via overførsel til foreningens konto i Danske Bank 9570-13448795 samtidig med tilmelding. BEMÆRK NYT KONTONUMMER!