Efter mere end 14 år på DYKON, heraf de sidste 2½ år som administrerende direktør, stoppede Camilla Birkegaard i virksomheden i 2021, og overlod direktørrollen til en anden.

“Det var vanskeligt ikke at føle, at jeg svigtede. Men det var den rigtige beslutning for mig.”

For Camilla har DYKON været et livsprojekt. Til at begynde med som hustru til Jens Fredholm, stifter af DYKON, som uventet mistede livet efter kort tids sygdom i 2007. Herefter som kastet hovedkulds ind i at eje og være med til at lede en produktionsvirksomhed i Lunderskov, samtidig med, at hun og hendes familie skulle finde grund under fødderne efter mandens tragiske død.

Camilla er uddannet lærer og arbejdede i indskolingen, så det var en helt ny verden for hende. Camilla allierede sig derfor med it-manden Peter Bøgh Petersen, som overtog direktørposten i DYKON og sammen skabte de det, som i dag er Nordeuropas førende dyne- og pudeproducent.

Rene og Camilla Dykon

Det var der andre, som fik øje på, for i 2018 købte kapitalfonden Erhvervsinvest 80 procent af DYKON for en et tre-cifret millionbeløb, og ikke så længe efter overtog Camilla direktørposten.

Camilla er stadig medejer af DYKON og aktiv i dens bestyrelse. Hun har gjort sig mange tanker om, hvordan vi får flere kvinder ind i de ledende stillinger - det og hvad hun ellers bedriver tiden med i dag, vil hun dele med os, når hun kommer og besøger os på vores septembermøde. Glæd dig!

 

 

Program:

Kl. 18:00 Vi mødes på Comwell i Kolding til velkomst ved formanden og servering af hapser 
Kl. 18:30 Oplæg og dialog med Camilla Birkegaard
Kl. 20:00 Middag med efterfølgende kaffe og kage
Kl. 21:30 Tak for i aften

 

Husk at der er deadline for tilmelding søndagen før kl. 18:00.

Betaling (særpris 100 kr. for medlemmer af foreningen i Trekantområdet og 200 kr. for øvrige medlemmer og gæster) skal ske via overførsel til foreningens konto i Danske Bank 9570-13448795 samtidig med tilmelding.