Saynab Abdi fra Multifoods

Saynab Abdi stammer fra Somalien og kom til Danmark i 2005, hvor hun blev familiesammenført med sin far, som var flygtet nogle år forinden. 

Saynab var under 18 og startede på en Ungdomsskole, som senere blev suppleret med nogle enkeltfag fra HF uddannelsen. 

I 2009 startede hun hos IBC, hvor hun uddannede sig indenfor kontor, detail og virksomhedsdrift og fik hue på i 2012. Senere supplerede hun med endnu en detailuddannelse fra Niels Brock i Kbh. 

Hun arbejdede som tolk frem til hun i december 2019 kom med i et kommunalt projekt hos Multifoods, hvor man ønskede at hjælpe indvandrekvinder ud i meningsfyldte jobs. Multifoods laver Sambusaer som er en somalisk specialitet og Saynab har været køkkenleder i alle årene. I februar 2023 blev Mulitfoods udpeget som vinder af Business Koldings Initiativpris og Saynab var med på scenen sammen med de andre stolte kollegaer. 

Kom og hør Saynabs spændende historie, når vi mødes på Comwell i Kolding!

Sambusaer

Program:

Kl. 18:00 Velkomst ved formanden og servering af hapser 
Kl. ca. 18:25 Oplæg ved Saynab Abdi og mulighed for at stille spørgsmål
Kl. 20:00 Middag med efterfølgende kaffe og kage
Kl. 21:30 Tak for i aften

 

Husk at der er deadline for tilmelding søndagen den 08.10.2023 før kl. 18:00.
 
Betaling (særpris 100 kr. for medlemmer af foreningen i Trekantområdet og 200 kr. for øvrige medlemmer og gæster) skal ske via overførsel til foreningens konto i Danske Bank 9570-13448795 samtidig med tilmelding.