Vi besøger Dorthe Kildahl i hendes butik og showroom på Agtrupvej i Kolding, hvor vi oplever en ægte forkælelsesaften, med inspiration, smagsprøver mv..
Dorhte fortæller om sig selv:
Mit liv har altid været farverigt og jeg har forkælet mig selv med spændende oplevelser hele vejen igennem. Jeg har været professionel tennisspiller, er uddannet receptionist på Kryb-i-ly Kro, været Web Manager ved Berlingske Medier og gennem de sidste 15 år lavet store livsstilsmesser og masser af events. Derudover har jeg lavet store velgørenhedsarrangementer i Trekantområdet for Julemærkehjemmene, Hospitalsklovnene og andre børneprojekter.
På mine messer har jeg gennem årene haft samarbejde med spændende mennesker såsom Rasmus Nøhr, Julie Bertelsen, Citysingler, Hans Pilgaard, Linse Kessler, Erann DD, Jim Lyngvild og mange andre.
De sidste 6 år var jeg ansat på Bryggeriet Vestfyen som PA, event-, messe- og gårdbutikansvarlig – dette sagde jeg op, for at hellige mig forkælelsesuniverset.
Aftenen kommer til at byde på:
- 18.00 Vi mødes på Agtrupvej 197 i Kolding
- Dorthe fortæller lidt om moden, konceptet omkring forkælelse, velgørenhed, iværksætteri og giver et lille modeshow hvor hun fortæller om deres basissæt hvor man går en tøjstørrelse ned.
- Undervejs får vi mad leveret fra Beck's
- Der bliver tid til shopping
21.30 Vi slutter af for i aften
Gå ikke glip af en uforglemmelig aften - tilmeld dig allerede i dag!
Husk at der er deadline for tilmelding søndagen den 19.11.2023 før kl. 18:00.
Betaling (særpris 100 kr. for medlemmer af foreningen i Trekantområdet og 200 kr. for øvrige medlemmer og gæster) skal ske via overførsel til foreningens konto i Danske Bank 9570-13448795 samtidig med tilmelding.