Gådespillet årgang 2021

Da COVID19 desværre gjorde at vi måtte aflyse gådespillet i 2020, så har vi besluttet at vi siger "same procedure as last year" og gennemfører dette spændende arrangement denne jul.

Det bliver et arrangement der bl.a. involverer alle vores forskellige kompetencer, kreativitet og samarbejdsevner – vi skal nemlig løse en mystisk gåde!

Gådespillet hedder ”Det Hvide Snit” og er en prøvelse og en holdkamp, hvor vi dyster i et kryptisk, sjovt og udfordrende gådespil, som kræver samarbejde, kommunikation og kreativitet.

Historien er 100 % autentisk, og går helt tilbage til 1930’erne, hvor den var en del af den undersøgelse, som den gale læge Egas udførte på sine patienter.

Spillet er egentligt ret enkelt: Hvert hold får tildelt en kuffert, og det hold som først får åbnet deres kuffert, løst gåderne og låst sig selv fri, vinder. Spillet faciliteres af Complete Event.

For dem der får løst gåden, vil der efterfølgende være en god middag og netværk. For dem der ikke får løst gåden…. – rigtig god jul, og selvfølgelig en god middag ;-)

Vi glæder os meget til at byde jer alle velkommen, og invitér gerne en gæst med.

Program:
Vi mødes tirsdag den 14. december kl. 18.00 på Hotel Comwell og forventer at være færdige omkring kl. 22.00. 

Der er deadline for tilmelding tirsdag d. 7. december kl. 18.00.

Betaling (200 Kr. for medlemmer og 500  Kr. for gæster*) skal ske via overførsel til foreningens konto 7045 0001025426 samtidig med tilmelding.

*Da det er et specielt arrangement, er prisen for gæster denne aften 500 Kr. inkl. middag.