Vi besøger Dorthe Kildahl i hendes butik og showroom på Agtrupvej i Kolding, hvor vi får lov til at høre om Dorthes spændende rejse gennem livet, om hvilket hun indtil videre kan berette følgende:

Mit liv har altid været farverigt og jeg har forkælet mig selv med spændende oplevelser hele vejen igennem. Jeg har været professionel tennisspiller, er uddannet receptionist på Kryb-i-ly Kro, været Web Manager ved Berlingske Medier og gennem de sidste 15 år lavet store livsstilsmesser og masser af events. Derudover har jeg lavet store velgørenhedsarrangementer i Trekantområdet for Julemærkehjemmene, Hospitalsklovnene og andre børneprojekter.

På mine messer har jeg gennem årene haft samarbejde med spændende mennesker såsom Rasmus Nøhr, Julie Bertelsen, Citysingler, Hans Pilgaard, Linse Kessler, Erann DD, Jim Lyngvild og mange andre.

De sidste 6 år har jeg været ansat på Bryggeriet Vestfyen som PA, event-, messe- og gårdbutikansvarlig – dette job har jeg lige opsagt for at hellige mig forkælelsesuniverset.

Aftenens program:

18.00  Vi mødes på Agtrupvej 197 i Kolding 

-         Dorthe fortæller og undervejs får vi mad leveret fra Beck's

-         Der bliver tid til shopping 

21.30  Vi slutter af for i aften

Husk at der er deadline for tilmelding søndagen den 15.01.2023 før kl. 18:00.
 
Betaling (200 kr. for medlemmer og 300 kr. for gæster) skal ske via overførsel til foreningens konto i Danske Bank 9570-13448795 samtidig med tilmelding.