Vinder af Årets Digitale SMV:Omstilling
og nomineret til Vestjysk Lederforum Erhvervsprisen 2020 - I år har fokus for erhvervsprisen været digitalisering.

Årets Digitale SMV:Omstilling:
Digital omstilling er vejen ind i fremtiden, og det er billig-arbejdstøj.dk et levende bevis på. Man kan både skåne nogle medarbejdere for nogle hårde fysiske arbejdsforhold, og man kan samtidig vækste og gøre sin virksomhed mere konkurrencedygtig, siger ministeren.
En del af formålet med prisen er at inspirere andre til at bruge de muligheder, digitaliseringen giver for at skabe vækst. Og selvom Spjald-virksomheden har brugt 20 millioner kroner på robotlageret og nu også har fået en pris, så er de ikke færdige med digitaliseringen.
- I første omgang skal vi have udvidet anlægget, og det starter vi på i næste uge. Det skal være nemmere og mere effektivt at være medarbejder, for det gør det sjovere at arbejde, siger Tommy Søndergaard.

Nomineringen til Vestjysk Lederforum Erhvervsprisen 2020 - I år har fokus for erhvervsprisen været digitalisering
Corona-krisen har i høj grad været med til at sætte fokus på digitiale løsninger. Det gælder selvfølgelig ikke mindst nethandel, der boomede, mens de fysiske butikker vansmægtede under nedlukninger. Men det gælder også virksomheder, der pludselig opdagede digitaliseringens muligheder for at lade medarbejderne arbejde hjemmefra eller for at holde netmøder frem for at rejse på tværs af landet - og kloden - for at deltage i fysiske konferencer.
Men digitaliseringen er andet og mere endnu. Den kan også handle om at optimere produktionen i en virksomhed på kontoret og i produktionen, om robotstyring af virksomhedens lager og om brugen af "digitale tvillinger" i produktionen - altså at en digital model kombineres med et fysisk produkt, så den digitale udgave svarer nøje til den fysiske model, og eksempelvis kan testes, inden der fremstilles en prototype.
Formålet med den årlige erhvervspris er at fremhæve en virksomhed i Ringkøbing-Skjern Kommune, der ved sit virke har skabt grobund for innovation og fortsatte vækstmuligheder.
Erhvervsprisen uddeles i et samarbejde mellem Vestjysk Lederforum og Dagbladet Ringkøbing-Skjern, og tager som tidligere år udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes styrkepositioner ved valget af tema til årets erhvervspris.
De fire væsentlige erhvervsmæssige styrkepositioner i kommunen er fødevarer, turisme, produktionsindustri og energi - den grønne satsning. Sidste år var emnet grøn omstilling, og i år altså digitalisering.
Prisen uddeles ved Vestjysk Lederforums nytårskur. Prisen består af 25.000 kroner plus et kunstværk.

Billig arbejdstøj er stor og hurtig udvikling og en utrolig spændende virksomhed. 

Læs mere om virksomheden her

Dette er et fælles arrangement med EK Herning og Vestjylland.

Tilmeldingsfrist:19 september 2021
Dato: Tirsdag 21 september 2021
Tid: kl. 18.00
Sted: Ølstrupvej 2A, Spjald
Allergier, skal kontakte Camilla Bülow Nielsen
Pris for medlemmer:  250 kr.  
Pris for gæster: 300 kr. 
Kontakt: Camilla Bülow Nielsen

Program
kl. 17.45 Velkomst og registrering
kl. 18.00 Rundvisning og fortælling 
kl. 19.15 Spisning - her er der mulighed for at stille Lene og Tommy spørgsmål
kl. 21.30 Tak for i aften