Kom med når ErhvervsKvinder Vestjylland kårer årets lokale Erhvervskvinde og i fællesskab med Matas Skjern kan du høre Tina Søgaards fantastiske historie.

Vi starter ud med at spise kl. 19.00 og vil derefter høre Tina Søgaards fortælling. 

Hør Tina Søgaard, der fortæller hvad eksperterne selv vælger, når de har alle ingredienser til rådighed og ingen begrænsninger?
Det var udgangspunktet, da hudplejeproducenten Tina Søgaard i 2014 gik ud på sit laboratorium og plukkede ingredienser ud til sig selv. Hun var blevet skilt kort forinden, og det havde sat sine spor. Hendes hud var træt og trist, og det endte med, at den faldt fuldstændig sammen.

På det tidspunkt havde Tina allerede en virksomhed, der formulerede og producerede personlig pleje for andre mærker. Derfor havde hun alverdens råvarer til rådighed og ikke mindst årtiers viden om, hvad der rent faktisk virker og giver huden det boost, hun i den grad havde brug for.

»Hun tog bogstaveligt talt sagen i egen hånd. Hun gik i laboratoriet og udvalgte de ingredienser, der skulle til, uden tanke for pris. Og så blandede hun cremer, serum og olie i sit eget køkken. Hver anden dag rørte hun nye forsyninger, som blev gemt i køleskabet.«

Resultaterne kom hurtigt. Det gik ikke ubemærket hen, og hurtigt ville venner og familie også have fingre i de hjemmerørte produkter. Så hjemme i køkkenet startede Tina en mindre produktion, der ligesom hendes private produkter blev opbevaret i de brune, enkle glas, produkterne også findes i i dag.

- Efter foredraget er der præsentation af de 3 kandidater til Årets Lokale ErhvervsKvinde og kåring af en vinder.  Derefter kan der købes Ecooking produkter, hvor du sparer 20% denne aften.

De nominerede er:

Jannie Tved fra Rustik By Tved.
Dorthe Krogsgaard fra Mogensgaard.
Inger Bech Sørensen fra Inger Bech Mobilfilm

Jannie Tved fra Rustik By Tved er blevet indstillet fordi hun har formodet at igangsætte en god forretning under Corona
perioden ved at promovere sig selv på forskellige platforme. Bl.a. igennem Handelsforeningens Live-Tv hvor hun satte fokus på sit take-away, hvilket blev og er stadig en god succes. Herudover har Jannie Tved en lille butik med mange relevante og nymoderne nips-ting som rammer en stor målgruppe.
Vi er imponeret over at Jannie Tved har fået en god forretning op at køre på relativt kort tid i en by som Ringkøbing. Derudover har man det
indtryk at hun er omstillingsparat og har sans for det relevante, både for de små detaljer men også i det store billede. 

Dorthe Krogsgaard fra Mogensgaard er indstillet til prisen som Årets lokale ErhvervsKvinde 2021. Et gammelt ordsprog siger ”Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. I dette tilfælde kan man vist godt tillade mig at sige ””Ved siden af en succesfuld mand står en succesfuld kvinde”. Dorthe har haft 25-års jubilæum som landbokone. Hun driver Mogensgaard sammen med sin mand Asger. Mogensgaard er en bedrift med 2.600 søer, producerer årligt 90.000 smågrise – heraf 75.000 er til slagtning fordelt på ti gårde, og driver cirka 1.000 hektar jord. Mogensgaard er en af Danmarks mest moderne svinebedrifter, hvor digitale løsninger er helt centrale for driften. Asger har mange tillidshverv indenfor landbrug og svineavl og er derfor ofte væk fra bedriften. Det betyder, at det tit er Dorthe, der har det overordnede ansvar i virksomheden med 28 fuldtidsansatte. Derudover tager Dorthe sig af at lave kaffe og mad til de ansatte, lave løn, føre regnskaber, bestille varer, og som hun selv siger endvidere har en blækspruttefunktion, som omfatter alt fra at sørge for alt vedrørende de
boliger, hvor mange af medarbejderne bor til at mægle, hvis der er uenighed mellem de ansatte. Dorthe har en travl hverdag, men alligevel
har hun tid til både professionelle bestyrelsesposter i Vestjysk (Landboforening) og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. I Vestjysk er Dorthe
det første kvindelige bestyrelsesmedlem i landboforeningens historie. Dorthe har også en stor aktie i det frivillige arbejde i Ringkøbing og i
særdeleshed i Holmsland, bl.a. er hun kasserer i Ringkøbing Garden, medlem af bosætningsudvalget i Holmsland/Kloster og formand for Holmsland Sogneforening.

Inger Bech Sørensen fra Inger Bech Mobilfilm er sprunget ud som selvstændig med et redskab, som er hvermandseje, nemlig mobiltelefonen. Gode historier giver vækst. Om efterskole eller spildevand, om heste eller politikere. Inger ser ingen begrænsninger, kun muligheder. Et budskab skal være enkelt og ramme flest mulige potentielle kunder. Og det har Inger forstået via sine mobilfilm.

Desuden får i vejledning og mulighed for at købe produkterne og så slutter vi af med en lækker goodiebag, som i kan tage med hjem.

Tid og sted
Tilmeldingsfrist: d. 3 november 2021
Dato: Torsdag den 4 november 2021 
Tid: kl. 18.45
Sted: Ringkøbing Skjern kulturcenter på Kramp scenen
Allergier, skal kontakte Dorthe Marie Siersbæk i Kulturcenteret
Pris for medlemmer: 125,- kr.  
Pris for gæster: 125,- 
Kontakt: Ann Michelle Dalgaard