Besøge ABC Lavpris
Vinder Vestjysk Lederforum Erhvervsprisen 2021 

2021 var fokus for erhvervsprisen detailhandlen.

Det seneste par år har været udfordrende for den lokale detailhandel. Langt de fleste forretninger er dog kommet godt igennem corona-epidemien, og det er ikke mindst positivt, da branchen skaber store indtægter og masser af job til den lokale økonomi. Netop detailhandlen var temaet for årets erhvervspris.
Det sidste par år har været mildest talt udfordrende for detailhandlen, der har været ramt af corona-krise, udeblevne turister og på det seneste problemer med at få leveret visse varer til hylderne.

Alligevel er det ikke gået så skidt som man kunne frygte. Vi har ikke set nogen bølge af lokale butikslukninger, turisterne vendte tilbage, både i 2020 og 2021, og varemanglen har ikke ramt så alvorligt, at det har sat butikkernes overlevelse på spil.
At det er gået så godt, skyldes i høj grad, at de handlende har gjort en masse for at tilpasse sig de nye forhold, krisen har tvunget ned over branchen. Tilpasningsdygtigheden har været særdeles stor.

Men hvad er en detailforretning egentlig? Ifølge dansk Wikipedia kan man definere detailhandel på følgende måde:
Detailhandel eller detailsalg er salg af varer til private forbrugere og slutbrugere. Detailhandleren køber varer i store partier, enten direkte hos producenten eller via en grossist, og sælger dem derefter videre til forbrugeren i mindre mængder. Detailhandel omfatter både salg til forbrugeren via fysiske butikker, postordre og internettet. Detailvirksomhed er det modsatte af en engrosvirksomhed. En detailhandel-virksomhed sælger nemlig kun varer på konsumentmarkedet, altså til private personer.

Prisen uddeles ved Vestjysk Lederforums nytårskur. Prisen består af 25.000 kroner plus et kunstværk.

ABC Lavpris - udtalelse fra dagbladet

En usædvanlig kæde
- ABC Lavpris er en usædvanlig lavpriskæde: Målsætningen er, at forretningen vil dække mindst 95 procent af en gennemsnitlig dansk families forbrug i løbet af en uge, og at alle indkøb kan klares i en ABC-butik; derfor har kædens butikker mere end 5000 dagligvarer på hylderne.
- Det er et koncept, der i den grad har slået igennem hos kunderne, og direktør Torben Tobiasen og administrerende direktør Ejvind Okholm er jævnligt ude for at blive spurgt, om ikke de kunne tænke sig at slå sig ned i den eller den by.

- ABC Lavpris har da også en klar vækststrategi, der går ud på at åbne en ny butik hvert andet eller tredje år - samtidig med, at de eksisterende butikker holdes up-to-date.
- Det er også en virksomhed, der har fokus på energibesparelser og genbrug.

Glæd jer til en aften hvor vi skal høre mere om denne spændende vækstrejse.

Tilmelding
Tilmeldingsfrist: Torsdag den 15 september 2022
Dato: Tirsdag 20 september 2022
Tid: kl. 18.00
Sted: Smedevej 2, Tarm
Allergier, skal kontakte Mette Buhl
Pris for medlemmer:  275 kr.  
Pris for gæster: 325 kr. 
Kontakt: Mette Buhl

Program
kl. 17.45 Velkomst og registrering
kl. 18.00 Spisning - her er der mulighed for at stille spørgsmål 
kl. 19.15 Rundvisning og Historien om ABC Lavpris
kl. 21.30 Tak for i aften