Hverken miljø eller pengepung kan holde til måden vi forbruger tøj. Det er tid til at stoppe op og ændre vaner, uden at gå på kompromis med æstetik og selvfølelse. Heldigvis er det ret enkelt, når du først lærer at tage dit tøj alvorligt. Og det skal du gøre, fordi …

– Tøj har lige så stor indflydelse på velværet, som mad og motion

– Det rigtige tøj til de rigtige mennesker gør os mere os selv.

– Vælg rigtigt, brug tøjet længere og køb mindre. Det kommer hele kloden til gode.

Laura Lava viser hvordan du laver mange og forskellige outfits med tøj fra mit personlig shopper-tøjstativ. Det er en visuel workshop med redskaber, tips og tricks, til hvordan du:

- Opbygger en garderobe, der kan mixes på kryds og tværs
- Får overblik i skabet, så det bugner af muligheder og ikke begrænsninger – også mandag morgen
- Bliver ven med både dit spejlbillede og din garderobe, med mentale redskaber og praktiske stylingtricks
- Køber det rigtige, i stedet for fejlkøb eller det du plejer
- Vælger tøj med omhu, så det er en direkte kilde til velvære og ja, selvværd. Og hvorfor det er det
- Får et klimavenligt tøjforbrug, fordi du køber det du har brug for, i stedet for ’tøjtrøstespisning’
- Ser og mærker hvornår tøj passer præcis til dig

Bonus: Garderobechallenge, som du får med hjem – en garanteret øjenåbner!

Når du går hjem, har du lyst til at rydde op i din garderobe, købe mindre og bedre, blive ven med dit spejlbillede og få et skab fyldt med hverdagsvelvære – og du ved hvordan du kommer i gang!

Som personlig shopper, designer, trendforecaster, underviser og skribent har jeg arbejdet med tøj, mennesker og mode i 20 år og klædt knap to tusind kunder på i prøverummet. Jeg har holdt et utal af foredrag i Magasin om mode, trends og styling.

Herefter:

Præsentation af fire af vores medlemmers virksomheder. Kom og hør hvad Berit, Line, Lene og Marga arbejder med til daglig

Tid, sted og pris:
Dato:          9. marts 2021
Tid:             18:00
Sted:           Kløver Es - Brystrupvej 2, Hellevad - 6230 Rødekro
Pris:            250,00 kr.
Pris gæst:  300,00 kr.

Indbetaling eller framelding:
Betaling skal ske til konto: 8205 0931001957 eller Mobile Pay: 68836, senest mandag den 1. marts 2021
Eller framelding via hjemmesiden senest mandag den 1. marts 2021