Virksomhedsbesøg hos Tiny Office 

Hos Tiny Office i Aarhus drømmer man stort og bygger småt – og resultatet er alt andet end kedeligt.

Her bliver idéer til bevægelige universer på hjul: mobile kontorer, møderum, barer, scener og udstillingspavilloner, som kan rulles ud, hvor livet og arbejdet kalder. Hvert projekt er unikt, gennemtænkt og skabt med både legende kreativitet og solidt håndværk.

Ejerleder Jonas Hallberg tager imod os og viser rundt i værkstedet. Sammen med sit team har han skabt en virksomhed, der forener fantasi og forretning – og som med sine Tiny Offices er koblet på jydekrogen og suser rundt til kunder i hele Danmark.

Tiny Office er vokset frem i Sydhavnens særlige miljø, hvor kontrasterne er store – mellem banker, kunstnere og mennesker med svære livsvilkår – og hvor virksomheden har fundet sin egen måde at navigere med nærvær og medmenneskelighed.

Glæd dig til et besøg, hvor vi både får historien om en visionær virksomhed og inspiration til, hvordan kreativitet og forretning kan gå hånd i hånd på nye måder.

 

Tid og sted: 

Dato: 1. oktober 2025
Tid: 17.00 - 20.30 

Sted: Jægergårdsgade 158B
8000 Aarhus C
Danmark 

Tilmeldingsfrist: 24. september 2025

Pris medlemmer:  300 kr. 

Pris gæster:  300 kr. 

Kontakt: Ellen Elsnab og Hanne Østergård

Program

Kl. 17.00   Velkommen
Kl. 17.05 - 18.00   Rundvisning og oplæg med Jonas Hallberg
Kl. 18.15    En let anretning
Kl. 19:00   Networking
Kl. 20.30   Tak for i aften

 

Fakta:

Virksomheden har 12 år på bagen, og der er nu over 50 Tiny Offices, der kører rundt i Danmark og udlandet.
Se nogle af dem her: https://tinyoffice.dk