Navn: 

Anne Qvist 

Lokalforening:
Vestjylland

Juni 2021

 


Hvorfor er du med i EK?

Det er jeg dels grundet at jeg rigtig godt kan lide tanken om at skabe et professionelt netværk med
andre kvinder fra lokalområdet og på den måde få bedre indsigt i det lokale erhvervsliv. Det ud
over har det sociale samvær også stor betydning og synes virkelig det både er interessant at lære
nye mennesker at kende og de gange jeg har deltaget, har det virkelig også været hyggeligt
samvær.

Jeg kan også godt lide tanken om netværk og tanken om at vi kan lære af hinanden og hjælpe
hinanden med evt. problemstillinger samt med at udvikle og udbygge vores virksomheder

Hvilket udbytte vil du gerne have ud af netværket?

Jeg vil rigtig gerne skabe nye relationer og der ud over vil jeg også gerne udbygge min virksomhed
som er forholdsvis ny. Jeg tænker derfor det er vigtigt for mig at komme ud blandt andre og gøre
opmærksom på at jeg er her.
Ydermere vil jeg også meget gerne, hvis jeg kan blive inspireret af, hvad andre gør og på den
måde tilegne mig mere og ny viden.

Hvilke kompetencer kan du bidrage med til netværket?

Jeg er født og opvokset omkring Kolding og flyttede til Ringkøbing i 2014. Jeg har indtil efteråret 2020, hvor
jeg gik 100% selvstændig, arbejdet som privatrådgiver i ca. 8 år og derefter som erhvervsrådgiver i ca. 2 år. Min baggrund for at bliver akupunktør er, at jeg i 2019 blev meget syg. Efter 8 lange måneder med utallige

forsøg på at blive raske, var det der hjalp mig akupunktur hos en Master Akupunktør. Jeg valgte derefter at
tage en længere uddannelse hos Boel Akupunktur i Aulum. Uddannelsen tog jeg ved siden af jobbet i
banken og havde til en start, efter endt uddannelse, både fuldtidsjob i banken og var ved at opbygge min
virksomhed Qvist Akupunktur. September 2020 sagde jeg mit job i banken op og startede oktober måned
2020 som selvstændig akupunktør.

Privat bor jeg sammen med Thomas og hans datter Gry, som er hos os 7/7. I min fritid elsker jeg at komme
ud i naturen, jeg løber og træner lidt og så interesserer jeg mig for mad og vin.