Tag en pause fra hverdagens tempo – og genfind indre ro i naturen
Denne eftermiddag besøger vi Østerlund Refugium ved Nyborg, hvor vi får viden og praktiske metoder til at styrke koncentration, søvn og mental restitution – inspireret af forskningsbaserede naturmetoder.
Vi mødes hos Rikke Maj Thauer, som gennem mere end 15 år har arbejdet med stressforebyggelse og stresshåndtering. På Østerlund Refugium arbejder hun i dag med naturbaseret sundhedsfremme for ledere, medarbejdere og organisationer – med udgangspunkt i forskning, erfaring og konkrete øvelser i Terapihaven Refugia.
Denne eftermiddag får du mulighed for at sænke tempoet, mærke naturens virkning på egen krop og blive inspireret til, hvordan du kan bruge naturen mere bevidst i både arbejdsliv og hverdagsliv.
Du får blandt andet:
- Indsigt i, hvordan naturen styrker hjernens evne til fokus og restitution
- Viden om, hvorfor naturen kan have positiv betydning for koncentration, søvn og mentalt overskud
- Enkle øvelser, der hjælper dig til at finde ro og nærvær
- Inspiration til, hvordan du kan bruge naturen som et aktivt redskab i din hverdag
- En oplevelse af Terapihaven Refugia og de rolige omgivelser på Østerlund Refugium
- Tid til refleksion, dialog og netværk
Program
17.00–17.30
Velkomst, præsentation og introduktion til Østerlund Refugium og Terapihaven Refugia
Giv gerne en kort præsentation af dig selv, hvad der optager dig i dit arbejdsliv lige nu og hvordan du bruger naturen i dag.
17.30–17.45
Oplæg: Naturens effekt – en vej til ro, fokus og mentalt overskud
17.45–18.45
Guidet oplevelser i terapihaven med forskningsinspirerede naturøvelser
18.45–19.30
Aftensmad over bål og uformelt netværk
19.30–20.30
Dialog og refleksion: Hvordan kan vi bruge naturen aktivt i hverdagen?
Sted: Østerlund Refugium, Kogsbøllevej 27, 5800 Nyborg
Pris: Kr. 259,-
Arrangementet foregår udendørs, så tag tøj og sko på, der passer til vejret og til at være i naturen.