Sommerarrangement

Vi ønsker hinanden en rigtig god sommer, og får afrundet forårets tema med et helt konkret eksempel på, hvordan Odense Kommune arbejder med FN’s 17 Verdensmål!

Vi sejler en tur med Odense Aafart, hvor der serveres en dejlig sommermenu (portionsanrettet i bedste Corona-stil). Imens fortæller Claus Houden fra Odenses Verdensmålsudvalg om, hvordan Odense Kommune aktivt arbejder på at tilgodese FNs Verdensmål.

Sejlturen varer fra kl. 19-21, og der vil være indlagt en pause i midten.

Erhvervskvinder Fyn sørger for mad, drikkevarer, musik og varme, I skal bare bidrage med jeres gode humør! Da vi er gået glip af flere af de planlagte forårsarrangementer, vil EK Fyn være vært ved dette arrangement, I skal blot tilmelde jer som sædvanligt via vores hjemmeside.

Arrangementet er kun for medlemmer, og der er sat en øvre grænse på 30 deltagere, af hensyn til de anbefalede sikkerhedsafstande, så skynd dig at tilmelde dig!

Program:
18.30 - 19.00: Ankomst og netværk - mødested ved Odense Aafart, Munkemose
19.00 - 21.00: Vi sejler op ad åen, og får noget lækkert mad og drikke

Pris medlemmer: kr. 0

Tilmeldingsfrist: 9. juni

Sted: Vi mødes ved Odense Aafart, Munkemose

Vi glæder os til at se dig!