Så kan vi endelig løfte sløret for destinationen for årets julefrokost. Vi glæder os til en fantastisk afslutning på året i de smukke rammer på Restaurant Skoven ved Skovsøen i Odense.

Engang holdt Jaguarerne foran døren. Tjenerne bar smoking, og en middag i Skoven var noget, man klædte sig på til. Her kom man for at spise godt, blive beværtet og nyde det gode liv. Der var en særlig storhed over stedet.

En storhed, der stadig kan mærkes. For huset står her endnu. Med skoven, åen og Skovsøen som naboer. Og med naturen lige uden for vinduerne, hvor årstiderne kommer og går – som en påmindelse om, at tiden er vigtig. At historien er vigtig.

Med omhu og omtanke er de nye ejere bevidste om den historie, de har fået lov til at skrive videre på. Og de har gjort sig umage for at gøre huset ære. I Skoven mødes gastronomi, smukke rammer og godt værtskab. Et hus, hvor man kan læne sig tilbage, nyde at være gæst og få lyst til at komme igen.

Restauranten, der tidligere husede en Jensens Bøfhus, åbnede den 9 november 2026 og vi glæder os til at se den meget omtalte, nænsomme renovering.

Vores reservation er til kl. 17:30 men det er muligt at mødes kl. 17:00 og gå en kort tur i det smukke og stemningsfulde område inden vi går ind og nyder Skovens treretters julemenu.

Dato: 3. december 2026 kl. 17:30

Tilmeldingsfrist: 26. november 2026

Pris: 262,00 kr.

Sted: Skoven, Læssøegade 215, 5230 Odense M