Klima og Erhvervslivet - muligheder og udfordringer

Meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard giver os et nuanceret og velreflekteret indblik i nogle af de forandringer, der med klimaændringerne står på dørtærsklen.

Den hastighed, hvormed klimaet ændrer sig i øjeblikket, stiller samfundet over for store udfordringer. Men for mange virksomheder giver klimaændringerne også mulighed for vækst og initiativer inden for en lang række områder. Der er de traditionelle teknologiområder såsom vind, sol, bølger og biomasse.

Om Jesper Theilgaard
Jesper Theilgaard er uddannet som flyvemeteorolog i 1978 og har siden 2002 været fuldtidsansat på Danmarks Radio. Udover at være en populær tv-meteorolog og anerkendt forfatter er han også en kyndig foredragsholder.

Han skal gøre os klogere på vejrfænomener, og hvornår vi skal være bekymrede ved vejrforandringer. Er det reelle problemer, eller er det blot omskifteligt vejr? Jesper har modtaget CARE Prisen i 2018 "for hans ihærdige indsats for at sætte klimaet og klimaforandringer på dagsordenen – ikke kun hos politikere, men i lige så høj grad også hos danskerne."

Program
Kl. 17.00 Netværk
Kl. 17.30 - 19.00 Foredrag med Jesper Theilgaard
Kl. 19.15 Scandic, Spisning
Ca. kl. 20.30 Tak for i dag

Sted: Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV

Pris medlemmer: kr. 251,-

Pris gæster: 301,-

Vi glæder os til at se dig.