Alt det vi siger … helt uden ord - bliv bevidst om egne og andres signaler og hvad de betyder
Vores ansigtsudtryk, kropssprog og toneleje påvirker os langt mere, end de fleste er klar over. Ikke bare hvordan andre opfatter os - men også hvordan vi reagerer på dem.
Vi siger langt mere, end vi tror - også når vi ikke siger et ord.
Vi aflæser hinanden konstant:
- interesse
- troværdighed
- intention
- likeability
- kemi
… ofte helt uden at være bevidste om det.
I dette inspirerende og involverende foredrag tager Pernille Slot publikum med bag om de signaler, vi alle sender hver eneste dag - og hvordan de påvirker vores førstehåndsindtryk, relationer, samarbejde og beslutninger. Vi bliver undervejs aktivt inddraget gennem konkrete eksempler, live aflæsninger og små aha-oplevelser, der gør det svært ikke at begynde at lægge mærke til signalerne omkring os.
I foredraget får publikum bl.a. indblik i:
- Hvorfor vi gør, som vi gør ... og opleve det på egen krop.
- Hvad ansigtet sladrer om ... både dit eget og din side-makkers.
- Hvad korslagte arme egentlig betyder ... det er ikke det, som du tror!
- Hvorfor fødderne fortæller sandheden ... et totalt undervurderet signal!
- Hvordan du kan gøre et godt indtryk ... helt uden ord!
Pernille Slot er en af landets mest anerkendte og erfarne formidlere inden for kropssprog og nonverbale signaler. Hun har undervist mere end 35.000 mennesker i hele Norden og bruges ofte af medierne som ekspert, når kropssprog og adfærd skal analyseres i sager om alt fra Putin og Trump til Den sorte Svane, Britta-sagen og store aktuelle samfundshistorier.
Pernille er kendt for sin jordnære, humoristiske og levende formidling, hvor publikum både bliver underholdt, involveret og klogere på sig selv undervejs. Hun tager altid udgangspunkt i de signaler, der er i rummet - så ingen foredrag er helt ens.
Program
17:00 Medlemspræsentation - vi fortsætter vores interne præsentation af medlemmer
17:45 Oplæg ved Pernille Slot
18:45 Let anretning
19:30 Fortsat oplæg ved Pernille Slot
20:30 Tak for i dag
Sted: Bliver offentliggjort snarest
Tilmeldingsfrist: 20. august 2026
Pris: kr. 258,-
Vi glæder os til at se dig!