Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg
26. oktober 2016 kl. 17:45 - 21:30
Indkørsel via Molevej
Indgang ved bagdør (Varemodtagelse) - modsat hovedindgangen på Esbjerg Brygge.

Som et hvidt fort eller et stort skib ved den yderste kajkant ved indsejlingen til Esbjerg Havn ligger Semco Maritimes nye domicil. Byggeriet er det første kontorbyggeri i Esbjerg Kommunes ambitiøse projekt på Esbjerg Strand. Indretningen er helt naturligt inspireret af havet og det skiftende lys og farverne på stranden. Der er overalt lagt vægt på den gode udsigt med til tre sider og masser af dagslys.

Fredag den 18. december 2015 sidst på eftermiddagen pakkede Semco Maritimes medarbejdere hver max. tre flyttekasser og forlod deres hidtidige kontorer på 4 forskellige adresser.

Mandag den 21. december mødte de ind i Semco Maritimes nye domicil på Esbjerg Brygge 30 - akkompagneret af julemusik - og gik til deres plads og fortsatte arbejdet.

Kom og se Semco Maritimes domicil og hør om virksomheden, domicilet og domicilbyggeriet samt planerne for området, det såkaldte Esbjerg Strand.

Du vil endvidere få en introduktion til ErhvervsKvinders nye hjemmeside.

Program:
Kl. 17:45 Velkomst
Kl. 18:00 Safety briefing og oplæg om Semco Maritime ved SVP HR Jens Holm-Nielsen (Syd Arne)
Kl. 18:30 Spisning
Kl. 19:15 Oplæg om domicilbyggeriet og Esbjerg Strand ved SVP HR Jens Holm-Nielsen (Syd Arne)
Kl. 19:45 Rundvisning i domicilet - evt. i hold
Kl. 20:15 Kaffe og afsluttende spørgsmål til SVP HR Jens Holm-Nielsen
Kl. 20:30 Introduktion til nye hjemmeside
Kl. 21:15 Tak for i aften