Maj måneds udflugt bliver et blik fra havsiden på Esbjergs udvikling.

Vi satser dog på høj sol og ingen vind.

Mødetid kl. 18.00 og parkering på Esvagts parkeringsplads, med kort gåtur til færgelejet.
Afgang kl. 18.30 fra Fanøfærgelejet med Fanøfærgen Fenja eller Menja. Vi skal undervejs nyde en lækker madkurv og et glas vin/vand, og sørger for en varm kop kaffe/the til det søde.

Under sejlladsen vil Lars Bakken Jepsen fra O&J Energy fortælle om de aktiviteter virksomhederne på havnen har gang i på søside. Han undersøger forud for turen hvilke spændende skibe som ligger i havnen på dagen. Kaptajnen ombord har ligeledes gode anekdoter og viden omkring fremtiden som nok skal blive fortalt. Vi kommer rundt i de forskellige havnebassiner og skal derfor ikke rigtigt ud på åbent hav. Husk alligevel at der kan være vind, let søgang og køligere på vandet, så husk praktisk beklædning og fodtøj, efter vejret.

Vi håber så mange som muligt vil tage med til søs, og der er plads til alle medlemmer og flere gæster da vi har hele Fanøfærgen for os selv i 3 timer

Hjemkomst senest kl. 21.30 lige præcis til en smuk solnedgang.