Julearrangement på Ho Kro

Årets sidste netværksarrangement for medlemmerne af ErhvervsKvinder Esbjerg står i julens tegn, og vi glæder os til at samle jer til en aften med god tid til både hygge og netværk.

Det bliver en aften med fokus på noget af det, der er en vigtig del af vores netværk: gode relationer, nærvær og muligheden for at lære hinanden endnu bedre at kende.

Vi skruer ned for tempoet og op for julehyggen og skaber rammerne for en aften, hvor samtalerne får lov til at fylde. Måske får du en god snak med en, du allerede kender, eller måske møder du en ny kvinde i netværket, som du endnu ikke har haft mulighed for at tale med.

For netværk handler ikke kun om at mødes, men også om at være nysgerrige på hinanden, dele erfaringer og skabe nye relationer. Det håber vi, at denne aften giver rig mulighed for.

Der bliver selvfølgelig også sørget godt for os med lækker julemad, hyggelige omgivelser og forskellige små indslag i løbet af aftenen.

Vi arrangerer fælleskørsel, så vi kan fylde bilerne op og sørge for, at alle kommer godt frem og tilbage. Nærmere information om kørslen følger.

 

Program:

Kl. 17.45: Vi mødes på Ho Kro

Vi starter aftenen med at finde os til rette og nyde de hyggelige omgivelser. Herefter venter der lækker julemad, gode samtaler og rig mulighed for at netværke på kryds og tværs.

Under middagen vil der være forskellige små indslag, men vigtigst af alt skal vi nyde hinandens selskab, netværke og lade julestemningen brede sig.

Kl. 21.30: Tak for i aften og glædelig jul.

 

Adresse:
Hovej 34, 6857 Blåvand

 

Bemærk venligst, at dette event kun er for medlemmer af Erhvervskvinder Esbjerg.

Seneste tilmelding til arrangementet er d. 23. november kl 12:00.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen Erhvervskvinder Esbjerg

Berit Lynghede, Charlotte Højrup, Christel Breum Lau, Elisabeth Damm-Bank, Majbrit Lind Bech, Rikke Rainer Ankersen og Signe Gubi