Vi får besøg af Nanna Berg, der arbejder ved Reden Esbjerg.

Reden Esbjerg er et sted, hvor nogle af Esbjergs mest udsatte kvinder mødes med respekt og omsorg. Det er kvinder med erfaringer som vold, prostitution, misbrug eller social udsathed, som her møder fagpersoner og frivillige, der arbejder for at skabe trygge relationer og nye muligheder.

Nanna vil give os et indblik i arbejdet hos Reden, om mødet med kvinderne og om, hvordan nærvær og fællesskab kan gøre en forskel.

For os som erhvervsaktive kvinder er det en anledning til refleksion over ansvar, engagement og solidaritet – og om at succes også kan handle om den betydning, vi har for andre.

 

Program

Kl. 17.45 Ankomst/registrering

Kl. 18.00 Velkomst og spisning

Kl. 19.00 Oplæg om Reden Esbjerg 

Kl. 20.00 Netværksøvelse 

Kl. 21.00 Vi takker af for i dag

 

Sted: Esbjerg Konference & Event, EfB

Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg

Tid: 17.45-21.00

 

Seneste tilmelding til arrangementet er d. 23. februar kl 12:00 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen Erhvervskvinder Esbjerg

Berit Lynghede, Charlotte Højrup, Christel Breum Lau, Elisabeth Damm-Bank, Majbrit Lind Bech, Rikke Rainer Ankersen og Signe Gubi