På baggrund af tilbagemeldinger om ønsket om at ændre formatet for ”Hjemme hos bestyrelsen” har vi valgt at justere arrangementet. I stedet glæder vi os til at byde velkommen til en aften med fokus på networking – og et spændende oplæg fra Signe Holste.
Signe Holste fra Value People er ekspert i strategisk networking, vidensdeling og karriereudvikling – med særligt fokus på at styrke kvinder i erhvervslivet. Hun har en baggrund som leder og arbejder i dag med virksomheder som Novo Nordisk, Vattenfall og Bestseller.
Hendes oplæg er kendt for at være energifyldte, nærværende og fyldt med konkrete værktøjer, der skaber refleksion og mod til handling.
Med afsæt i temaet Empowering Women sætter vi fokus på, hvordan du tager ejerskab over din karriere, styrker dine relationer og får endnu mere ud af netværket – både i ErhvervsKvinder Esbjerg og i dit arbejdsliv.
Vi kommer bl.a. omkring:
- Tag ejerskab over din udvikling – og træd frem med mod
- Sådan bruger du netværk som dit vigtigste karriereredskab
- Hvordan du bidrager aktivt i et netværk – og bliver set
- Sæt retning og mål for dit netværk – og skab værdi sammen med andre
- Små modige handlinger, der gør en stor forskel
Du får både inspiration, konkrete værktøjer og refleksion, og vi garanterer, at du går derfra med fornyet energi – og måske et par nye netværksrelationer!
Program for aftenen:
Kl. 17.45 – 18.00 Ankomst
Kl. 18.00 Velkomst, spisning og netværk
Kl. 19.00 Oplæg af Signe Holste
Kl. 21.00 Netværk
Kl. 21.30 Tak for i aften
Sted: Esbjerg Konference & Event, EfB
Gl. Vardevej 82, 3. sal, 6700 Esbjerg
Tid og sted:
27. august kl. 18.00 - 21.30
Tilmeldingsfrist:
25. august kl. 12.00
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Erhvervskvinder Esbjerg
Berit Lynghede, Charlotte Højrup, Christel Breum Lau, Elisabeth Damm-Bank, Majbrit Lind Bech, Rikke Rainer Ankersen og Signe Gubi