Julearrangement med teaterforestilling

En hyggelig aften der starter med en juleanretning og et glas vin.

Netværker et par timer, for at slutte på Aarhus teater, Scala scenen med teaterforestillingen KAGEFABRIKKEN, en skøn grovmalet farce om kage og integration af Christian Lollike.

”Se, der var engang en hyggelig kagefabrik, hvor alle kendte hinanden og havde det fedt og fortræffeligt. Altså lige med undtagelse af fabriksejer Niels. Han overvejer at tage livet af sig, fordi sundhedshysteriet har fået folk til at skrotte kagerne, og nu truer konkursen. Men så kommer virksomhedskonsulenten Faxholm. En slikket type med management-lingo sukret ind i klæbrige buzzwords.

Nu skal fabrikken trimmes og revitaliseres. Medarbejderne må omstille sig, for de skal ud på en rejse med holdmoral og storytelling. Med robust identitet og high performance skal de nu genopfinde kagemarkedet og hjælpe menneskeheden til en sundere livsstil: Løsningen er slankekager! Og her træder en iransk kemiingeniør ind på scenen. Hun har, hvad der skal til: en hellig opskrift på kager uden smør og mel. Men hun er også en kagebager i burka, og det giver udfordringer for de ansatte

I Kagefabrikken stikker dramatiker Christian Lollike fingrene i den glasur, vi pynter os med, når tingene går godt. For hvad sker der med empatien og tolerancen, når vi presses på vores brød og vores holdninger?”

NB: Kun for medlemmer og bemærk tilmeldingsfrist d. 20. oktober.

Tid og sted

Tilmeldingsfrist: 20. oktober 2021 (bindende pga. antal teaterbilletter)
Dato: onsdag den 8. december 2021
Tid: 17.30 Sted: Café Hack eller et skønt rum på Aarhus Teater
Pris: 300 kr. 
Arrangør: EK Aarhus 
Kontaktnavn: Irene Nielsen
Kontakt e-mail: irene.nielsen2711@gmail.com

Program 

kl.17.30 Velkomst

18.00 Spisning på Café Hack

19.30 Teaterforestilling Kagefabrikken 

21.30 Tak for i aften