Program
Styr dit handicap: Nye perspektiver på rummelighed, neurodiversitet og stærke arbejdsfællesskaber
Vi står midt i en tid, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt. Flere unge – og voksne – får i dag diagnoser inden for det neurodiverse spektrum, og mange opdager først sent i livet, hvordan deres egen hjerne faktisk fungerer. Det udfordrer vores klassiske tilgange til samarbejde, trivsel og ledelse.
Men måske ligger der også et enormt potentiale i at se anderledes på det, vi kalder “handicap”?
Er det noget, den enkelte skal “styre”?
Eller er det arbejdspladserne, der skal indrettes, så alle får mulighed for at bidrage med deres fulde styrker?
Denne aften sætter vi spot på netop dette – med nye perspektiver, ærlige fortællinger og konkrete erfaringer fra erhvervslivet.
Inspirerende oplægsholdere
Dorte Kronborg, direktør i Huset Venture Nordjylland
Dorte inviterer os indenfor i en af regionens største socialøkonomiske virksomheder, hvor 90 % af medarbejderne er fleksjobansatte. Hun giver et indblik i, hvordan virksomheden skaber høj faglighed, fleksibilitet og stærke resultater – netop fordi man tænker rummelighed som en styrke og ikke en begrænsning.
Glæd dig til at høre, hvordan Huset Venture åbner døre til fleksjob, bygger bro til erhvervslivet og viser i praksis, at alle kan blomstre under de rette rammer.
Anne Marie Blok, ADHD-rådgiver
Anne Marie møder i sit arbejde mange stærke, kompetente kvinder, der først sent i livet har fået en neurodivers diagnose – ofte efter mange år med høje ambitioner, præstation og skjulte strategier for at få hverdagen til at hænge sammen.
Hun deler sine erfaringer med kvinder, som pludselig forstår sig selv på nye måder: deres drivkraft, deres energi og de udfordringer, der tidligere var svære at forklare.
Et oplæg, der både rører, udfordrer og inspirerer – og som viser, hvorfor neurodiversitet også rummer mod, kreativitet og handlekraft.
En del af årets tema: Nye normer og værdier
2026 bliver året, hvor vi i Erhvervskvinder Aalborg undersøger de normer, værdier og forventninger, der præger både os og vores arbejdspladser. For verden ændrer sig – og det samme gør vores forståelse af succes, ledelse og samarbejde.
Denne aften får du viden med hjem, men også inspiration til at se dig selv, dine medarbejdere og dine kolleger i et nyt lys.
Dette arrangement er en del af vores overordnede tema for 2026 om “Nye normer og værdier". Verden har ændret sig markant de seneste år, og vi står nu midt i en tid, hvor vi både skal navigere i nye forventninger og gribe de muligheder, der opstår. Som kvinder i erhvervslivet er det afgørende, at vi møder forandringerne med nysgerrighed og åbenhed.
Deadline for tilmelding: 1. oktober 2026
Mødested:
Huset Venture Nordjylland
Kystvejen 50 C
9400 Nørresundby
Program
17.30 Velkommen og netværk
17.45 Middag og netværksøvelse
18.45 Oplæg ved Dorte Kronborg og Anne Marie Blok
20.30 Netværks aktivitet
21.00 Tak for i aften
No-show-gebyr: Ved afbud efter tilmeldingsdeadline, eller hvis man ikke møder op til arrangementet, opkræves et no-show-gebyr på 200 kr.
Såfremt du bliver forhindret i at deltage, så husk at melde afbud så hurtigt som muligt og gerne senest to dage før arrangementet. Du melder afbud til Anne-Mette Kristensen med en sms, til tlf. nr. 40619521.
Bliv medlem
Ønsker du at blive medlem, er du meget velkommen til at kontakte Member Manager Anne-Mette Kristensen på ari@ucn.dk.
Du er også meget velkommen som gæst til 1-2 af vores arrangementer – det er faktisk den bedste måde at opleve os på.
Det koster 400 kr. at være med som gæst. Du betaler via MobilePay til nummer 40619521 (Anne-Mette Kristensen) senest på datoen for sidste tilmelding på de enkelte arrangementer. Har du ikke MobilePay, kan du i stedet overføre til reg.nr. 9280, kontonr. 1945780742. Du kan være med som gæst max 2 gange. Julefest, sommerfest og generalforsamling er forbeholdt medlemmer.
Bestyrelsen forbeholder sig retten til at sætte et loft over antal gæster til arrangementerne af hensyn til rammerne for arrangementet.