Vi besøger Hospitalsbyen i Aalborg Øst og hører om, hvordan AI, robotter og patienter, som er indlagt derhjemme, revolutionerer arbejdet for de sundhedsprofessionelle.

Vi får besøg af Klaus Larsen, som er it-direktør i Region Nordjylland. Klaus står i spidsen for den digitale transformation af sundhedsvæsnet i Nordjylland, og er også stærkt involveret i den nationale strategi for AI i sundhedsvæsnet.

Deadline for tilmelding d. 1. maj kl 20. Der er desværre ikke plads til flere gæster til dette arrangement

Dette arrangement er en del af vores overordnede tema for 2025 om “Fremtidens arbejds- og virksomhedsformer”, hvor vi udforsker de nye måder, organisationer og arbejdspladser vil forme sig på i takt med teknologiske, kulturelle og økonomiske forandringer.

Mødested

Indgang 7 ved Diabeteshuset, Hospitalsbyen 4, 9260 Gistrup. Kom gerne i god tid. Se kort over området her: 

OBS - PARKERING!

Parkering med bil skal ske i parkeringshuset ved Hospitalsbyen. Der er afgiftsfri parkering. Det tager ca. 5 minutter at gå fra p-huset til mødestedet. Plusbussen holder lige ude foran, så det er også muligt at tage bus derhen - eller cykel :)

Program

17.30: Vi mødes foran Indgang 7 ved Diabeteshuset, Hospitalsbyen 4, 9260 Gistrup (OBS - de tager ca. 5 minutter at gå fra P-huset til indgangen)

17.40: Vi går samlet til mødelokalet. Det er IKKE muligt at gå på egen hånd, da det er en byggeplads. 

18.00: Sandwich og netværk

18.45-19.30: Fremtidens digitale hospital: AI som gamechanger i sundhedsvæsnet, ved Klaus Larsen, IT-direktør i Region Nordjylland

19.30-20.30: Automatisering og robotter på fremtidens hospital, v. Kristina Tornbjerg Eriksen, forsker Aalborg Universitet

20.30-21.00: Dialog med Klaus og Kristina

21.00: tak for i aften

No-show-gebyr: Ved afbud efter fredag den 2. maj 2025, kl. 12.00, eller hvis man ikke møder op til arrangementet, opkræves et no-show-gebyr på 200 kr. 

Såfremt du bliver forhindret i at deltage, så husk at melde afbud så hurtigt som muligt og gerne senest to dage før arrangementet. Du melder afbud til Anne-Mette Kristensen med en sms, til tlf. nr. 40619521.

Bliv medlem
Ønsker du at blive medlem, er du meget velkommen til at kontakte Member Manager Anne-Mette Kristensen på ari@ucn.dk.

Du er også meget velkommen som gæst til 1-2 af vores arrangementer – det er faktisk den bedste måde at opleve os på.

Det koster 400 kr. at være med som gæst. Du betaler via MobilePay til nummer 40619521 (Anne-Mette Kristensen) senest på datoen for sidste tilmelding på de enkelte arrangementer. Har du ikke MobilePay, kan du i stedet overføre til reg.nr. 9280, kontonr. 1945780742. Du kan være med som gæst max 2 gange. Julefest, sommerfest og generalforsamling er forbeholdt medlemmer. 

Bestyrelsen forbeholder sig retten til at sætte et loft over antal gæster til arrangementerne af hensyn til rammerne for arrangementet.