Februar 2027 - Kvinden der rejste ud i verden
Nogle mennesker drømmer om at opleve verden. Andre gør det faktisk.
Kom med til en inspirerende aften med Mette Ehlers Mikkelsen, international erhvervsprofil, tidligere diplomat og kvinden bag Expanding Our Horizon. Hun er blandt de få danskere, der har besøgt alle verdens lande og deler sin personlige fortælling om mod, nysgerrighed, livsdrømme og det at turde gå sine egne veje.
Gennem historier fra hele verden tager Mette os med på en rejse fyldt med møder med mennesker, kulturer, oplevelser og erfaringer, der har formet hendes syn på ledelse, karriere, familie og livet. Et foredrag om at træde uden for komfortzonen, følge sine drømme og skabe sit eget liv på egne præmisser.
Arrangementet er det første i vores 2027-tema: Unikke kvinder – der går deres egne veje
Praktisk information - mødested:
Følger senere
Program:
17:30 Ankomst og registrering
17:45 Netværks aktivitet: Min næste horisont
Vi sætter fokus på mod, drømme og personlig udvikling.
Ved bordene deler vi erfaringer om:
Hvilke valg har været med til at forme din vej?
Hvilken drøm eller ambition har du endnu ikke forfulgt?
Hvad ville du gøre, hvis du turde lidt mere?
Hvem har inspireret dig til at gå din egen vej?
18:20 Spisning og fortsat netværk og øvelse
19:00 Oplæg ved Mette Ehlers Mikkelsen
"Expanding Our Horizon – om at følge sine drømme og skabe sit eget liv"
Mette deler sine erfaringer fra et liv med internationale karrierer, verdensrejser og møder med mennesker på tværs af kulturer. Hun fortæller om mod, nysgerrighed, ledelse, familieliv og de oplevelser, der har været med til at forme hendes liv og valg.
21:00 Tak for i aften
No-show-gebyr: Ved afbud efter tilmeldingsdeadline, eller hvis man ikke møder op til arrangementet, opkræves et no-show-gebyr på 200 kr.
Såfremt du bliver forhindret i at deltage, så husk at melde afbud så hurtigt som muligt og gerne senest to dage før arrangementet. Du melder afbud til Pernille Luxhøi med en sms, til tlf. nr. 21417834.
Bliv medlem
Ønsker du at blive medlem, er du meget velkommen til at kontakte Lene Langgaard Iversen på mail: lene.Iversen.dk@gmail.com.
Du er også meget velkommen som gæst til 1-2 af vores arrangementer – det er faktisk den bedste måde at opleve os på.
Det koster 400 kr. at være med som gæst. Du betaler via MobilePay til nummer 21417834 (Pernille Luxhøi) senest på datoen for sidste tilmelding på de enkelte arrangementer. Har du ikke MobilePay, kan du i stedet overføre til reg.nr. 9280, kontonr. 1945780742. Du kan være med som gæst max 2 gange. Julefest, sommerfest og generalforsamling er forbeholdt medlemmer.
Bestyrelsen forbeholder sig retten til at sætte et loft over antal gæster til arrangementerne af hensyn til rammerne for arrangementet.
Om oplægsholderen: Mette Ehlers Mikkelsen er tidligere diplomat, leder og international erhvervsprofil. Hun står bag Expanding Our Horizon og har besøgt alle verdens lande. Hendes foredrag kombinerer personlige fortællinger med refleksioner om karriere, ledelse, kulturforståelse, mod og livsvalg.