Vi har nok alle hørt om FNs 17 verdensmål, men hvad er det lige for noget? Hvor kommer de fra? Og er det noget vi alle bør have fokus på og arbejde med?

De 17 Verdensmål er en fortsættelse af FNs arbejde med global bæredygtighed. Det kom første gang på dagsordenen med udgivelsen af rapporten "Vores fælles fremtid", som også kaldes Brundtland-rapporten efter kommissionens formand, den norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Rapporten blev lavet af "The World Commission on Environment and Development" under FN, og den udkom i 1987.

Udvikling FNs verdensmål

 

Vi har fået Lotte Frank Kirkegaard til at komme og fortælle os mere om verdensmålene og om hvordan vi kan bruge dem i vores hverdag/virksomheder. Nogle virksomheder har formået at lave forretning ud af deres bæredygtighed og der er ingen tvivl om, at det kommer mere og mere i fokus. 

Lotte Frank Kirkegaard

Lotte Frank Kirkegaard er stifter og ejer af virksomheden Kirkegaard Consult ApS. Lotte leverer ledelsesrådgivning og specialiseret viden om CSR, grøn omstilling, FN global compact og FNs 17 verdensmål (FN17). Siden FN 17 blev vedtaget i 2015 har Lotte arbejdet professionelt med, hvordan bæredygtig forretningsudvikling og arbejdet med FN 17 går hånd i hånd. Lotte laver skræddersyede rådgivningsforløb, workshops og inspirationsoplæg med det formål at sætte FNs verdensmål i spil på strategisk såvel som operationelt niveau.

 

Program:

Vi mødes på hotel Comwell i Kolding kl. 18:00 til velkomst og en lille hapser. 

Kl. 18:30 er der oplæg fra Lotte Frank Kirkegaard

Kl. 20:00 er der netværksmiddag efterfulgt af kaffe og sødt før vi cirka kl. 21:30 takker af for i aften. 

 

Husk at der er deadline for tilmelding søndag den 16. februar kl. 18.

Betaling (200 kr. for medlemmer og 300 kr. for gæster) skal ske via overførsel til foreningens konto 7045 0001025426 senest søndag.