Hvad er vigtigt for dig i et erhvervsnetværk?

Hvilke forventninger har du til Erhvervskvinder Aalborg? Hvad kan og vil du selv byde ind med?

Kom og vær med til en spændende og indholdsrig aften, hvor PR Specialist og Foredragsholder Anne Villemoes, hjælper os til at blive skarpe på vores værdigrundlag, hvad er vigtigt ift. ovennævnte og hvordan får vi det formuleret, så det står knivskarpt?

Program

Kl.: 17.30: Velkomst

Kl.: 17.45: Spisning og networking ved bordene

Kl.: 18.40: Kort Præsentation: Karen Melchior Jensen og Niki Komselis

Kl.: 19.00: Anne Villemoes indtager scenen

Kl.: 20.00: Pause

Kl.: 20.10: Diskussion ved bordene - Vær med til at sætte dit præg på Erhvervskvinder Aalborg 2019. 

Om Anne Villemoes
Anne Villemoes har mere end 20 års erfaring som journalist på Jyllands-Posten, som spindoktor for Ritt Bjerregaard, som pressechef i Forbrugerrådet og FDB og senest ti år som kommunikationsdirektør i Danish Crown.

Hun er en blændende kommunikatør og som underholdende og energisk foredragsholder sætter hun fingeren på de ømme steder – både på direktionsgangen og ved middagsbordet. Derudover har hun fungeret som forandringsagent i både politiske organisationer og en af landets største virksomheder.

De seneste 15 år har Anne Villemoes delt sine oplevelser – både i dimissionstaler på universiteter og på konferencer i ind- og udland. og nu kommer hun til Erhvervskvinder Aalborg for at tale om værdier, ledelse og om at være skarp i sin profil.

Flere af jer kender også Anne som knivskarp og humoristisk facilitator ved de gode netværksarrangementer hos STORMS. Og ja - Anne er datter af Nils Villemoes (den "skæve professor" fra Handelshøjskolen i Aarhus)

Praktisk info:

Dato: Mandag d. 7. januar 2019 kl.: 17.30

Sted: Skydepavillionen, Søndre Skovvej 30, 9000 Aalborg 

Tilmeldingsfrist: torsdag d. 3. januar 2019

Såfremt du bliver forhindret i at deltage, husk at melde afbud

Kontakt: Dorthe Thrane Carlsen

Pris for gæster er 300,00 kr., som inden mødet overføres via Netbank til: Reg.nr. 9280 og kontonr. 1945780742