Navn:
Jane Gammelgaard

Lokalforening:
Ringkøbing

 

Om dig… personligt
Jeg bor i hjertet af Ringkøbing – sammen med min mand Jens – og vores søn Joakim. I min fritid arbejder jeg som frivillig på Spillestedet Generator i Ringkøbing, hvor jeg sidder i bestyrelsen – samt er med til at arrangere koncerter. Jeg sidder i bestyrelsen på Teatret Om, og jeg er medlem af Soroptimist International, Ringkøbing. Jeg opfatter mig selv som en ja-siger, hvilket giver mig mange glæder – men også mange arbejdsopgaver :).

Om dig… arbejdsmæssigt
Jeg er uddannet indretningsarkitekt/rumdesigner. I maj i år startede jeg egen virksomhed Frisk Design - primært med fokus på makeover, sommerhus-  og privatindretning. Det er meget udviklende for mig at være i tæt kontakt med mine kunder og brugere af mine indretninger. Min kernekompetance er, at jeg har en god indlevelsesevne – og har let ved at sætte mig ind i andre menneskers behov. Efter at have beskæftiget mig med indretning i mange år, har jeg et ret godt kendskab til møbler, lamper, kunst og design generelt. Inspiration til indretningsprojekterne får jeg bl.a. ved at deltage i messer i såvel indland som udland, fra rejser samt fra netværk med andre.

Om din… motivation og energi
Movitation får jeg først og fremmest ved at være i dialog med andre. Det giver mig energi at være i selskab med mennesker med en positiv ånd, der ikke bare taler – men taler sammen. Det giver mig også energi at være til en koncert, hvor der opstår en stærk følelse af fællesskab mellem musikere og lyttere – med musikken som den bærende kraft.

Motivationen er en generel interesse for kultur – samt at være medvirkende til gøre Ringkøbing-Skjern kommune mere attraktiv, så det er tiltrækkende for turister og nye borgere at komme hertil.

Om dig… og netværket
EK-netværket og de andre netværk, jeg er en del af, betyder, at jeg kommer i kontakt med mennesker med en helt anden baggrund end jeg selv. Det er meget udviklende – og giver mulighed for at kunne skabe aktiviteter – og få dem udført med hjælp fra netværket .

Jeg bidrager til netværket ved at være åben – og ikke være bange for at give en hånd med, hvor det er nødvendigt.

Om din… succeshistorie du gerne vil dele
Min succeshistorie er, at jeg har taget springet fra en tryg tilværelse som ansat indretningsarkitekt til udlevelsen af min drøm om at etablere min egen virksomhed Frisk Design. 

Om dit/din… mål eller drøm
Min drøm er, at jeg via mit netværk og min nye virksomhed kan være med at skabe en kobling mellem kulturoplevelser og sommerhus-indretning. Dette skal være til gavn for såvel sommerhusejere som for turismen og det potentiale, der ligger heri for vores område.