Årets julemøde afholdes som Gourmet-besøg på Sønderskov Slot. Vi kræver ingen særlige adgangstegn andet end dit eget smukke ydre og lyst til en hyggelig og smagfuld aften i selskab med andre skønne Erhvervskvinder.

Afslutningen på året byder på lækkerier fra herregårdskøkkenet, en utraditionel julemenu i historiske omgivelser.

Onsdag d. 14. december 2016

Der arrangeres bus fra Museumspladsen i Esbjerg med afgang kl. 17.00 og hjemkomst igen senest kl. 23.00

Tilmelding skal foretages på hjemmesiden og tilmelding indebærer automatisk en plads på bussen.
Ønsker du IKKE at køre med bussen, skal der sendes besked til mkb@o-j.dk og kun hvis du IKKE skal med.

Erhvervskvinder Esbjerg giver et tilskud til både bus og arrangement,  og egenbetalingen bliver derfor kun kr.  300,-
Prisen er inkl. drikkevarer (vine til maden eller alkoholfrie drikkevarer hvis dette ønskes)

Vi vil til dette arrangement ikke kunne invitere gæster med, men ser frem til igen at have gæster med i 2017.

Restaurant Herregårdskælderen åbnede i 1992 efter endt restaurering af Sønderskov.
"I starten af 2009 overtog jeg restauranten. I den forbindelse åbnede Thomas Juels Tårnrum med et fantastisk rundt ridderbord skabt af et kæmpeasketræ, der væltede ved Sønderskov i orkanen tilbage i 1999.
Af det samme asketræ er der produceret 12 smukke stole med Thomas Juels våbenskjold. Stolene er sponseret af 12 personer, men de kan benyttes af alle".

Ud over disse rum består Herregårdskælderen af et selskabslokale ( Thomas Juels Sal ) med plads til 75 – 80 personer.

I 2014 blev Restaurant Herregårdskælderen optaget i White Guide over de 260 bedste danske restauranter, og blev her bedømt i kategorien "Meget høj klasse".
Danske råvarer, gerne fra Sønderskovs Folkehave og egnen omkring anvendes i køkkenet til spændende menuer.
Derfor er sæsonen vigtig og menukortet skifter en gang om måneden.

Velkommen i Herregårdskælderen