Erhvervskvinder ... vilje til success

Du er her: Forside Presse Artikler Presseklip: Godt presseår

QuickGuide  |  Indeks  |  Sitemap
By TWINS
& WebHouse
Presseklip: Godt presseår
  Øget effektivitet med ligestilling
 
Under denne overskrift havde Berlingske Tidende den 12. februar 2003 en lille artikel om, at kønsdiskriminering ikke bare er forkert, men ineffektivt.
Et hold kvindelige professorer fra nogle af verdens bedste universiteter i USA har fundet ud af, at hvis man både tilstræber at øge ligestillingen i en organisation og vil effektivisere den, kan man med fordel kombinere disse bestræbelser.
Professorerne arbejdede med en organisation, hvor kvindernes indsats ikke blev værdsat i samme grad som mændenes, på trods af at organisationen var afhængig af kvindernes indsats i støttefunktioner. Det kunne f.eks. være som forskningsassistenter, sekretærer, i den bioteknologiske afdeling og i afdelingen for publikationer.
Meget af kvindernes arbejde var "usynligt", dvs. at de i høj grad - ofte på eget initiativ - tog sig af sociale funktioner, der forbedrede arbejdsklimaet, samtidig med at de oplærte andre.
Men det var kotyme i organisationen, at æren for resultater tilfaldt enkeltindivider, selv om de havde haft brug for andres hjælp.
Da organisationen blev bevidst om disse funktioner, indførte man et nyt evalueringssystem, så samtlige ansatte kunne give input om hinandens præstationer, inklusive de "usynlige". Det betød, at alle blev gladere for deres arbejde og mere engagerede, samtidig med at projekter blev håndteret mere effektivt.
Et andet eksempel viste, at en fleksibel tilrettelægning af arbejdsdagen var til fordel for såvel virksomhed som medarbejdere.
De kvindelige ansatte i en serviceafdeling havde svært ved at få job og privatliv til at hænge sammen på grund af rigide arbejdstider. Derfor avancerede de ikke så hurtigt som mændene.
I stedet for kontrol blev det i en periode på tre måneder forsøgsvis indført, at de ansatte selv måtte bestemme deres arbejdstider, så længe de ønskede resultater blev opnået. På den måde fik de ansatte mulighed for at integrere arbejde og privatliv mere effektivt.
Det viste sig, at fraværet dalede, mens kundetilfredsheden steg, fordi de fleksible arbejdstider udvidede åbningstiderne både morgen og aften.
Så ligestilling er også i virksomhedernes interesse!