Virksomhedsbesøg Cocio Chokolademælk A/S
|
Vi starter med spisning kl. 18-19 på Den Røde Okse. Herefter kører vi til Cocio, hvor vi ca. kl. 19.30 skal på rundvisning på fabrikken med efterfølgende foredrag v/Kvalitetschef Karin Bojsen
Meget moderne Cocio laves i Esbjerg på Nordeuropas mest moderne fabrik, der hver dag sender 400.000 flasker Cocio ud i verden. Produktionen foregår på to fleksible linjer, og der suser mellem 28.000 og 30.000 flasker igennem i timen.
Miljø og ansvarlighed er godt Naturligvis kører Cocio-fabrikken efter de sidste nye miljø- og energibevidste teknologier og arbejdsprocesser. Og så er Cocioselvforsynende med varme – overskudsvarmen fra produktionen får ikke lov at gå til spilde.
Sådan sker det (her kommer hemmeligheden!) Cocio består udelukkende af mælk, cacao og sukker. Intet andet! Og det er gennem forarbejdningen af disse tre ingredienser, at den helt særlige Cocio-smag opstår.
Enkelt fortalt så blandes ingredienserne og sendes gennem et rørsystem videre til tappehallen, hvor rå-Cocio’en hældes på flaske (eller dåse) og kapsles. Herefter sendes flaskerne til kogning ved en meget høj temperatur på over 120 grader; det tager en lille ½ time. Det er denne kogning, der gør at Cocio får sin helt unikke smag for under den helt rigtige temperatur begynder sukkeret, mælkesukkeret og cacaoen at snakke sammen – de karamelliserer og den store og runde smag af chokolade opstår. Det lyder enkelt, men der er endnu ingen, der har kunnet finde ud af at efterligne smagen af en original Cocio!
Efter kogningen bliver Cocio-flaskerne stillet til side i 5 dage. Chokolademælken skal modnes, så at sige. Den helt rigtige smag skal lige have lidt tid til at udvikle sig. Enhver vil kunne smage forskel på en helt ny-lavet Cocio og en modnet Cocio!
Cocio har naturligvis helt styr på kvalitet, kontroller og alting - Derfor har de da også en Elite Smiley!
Tilmelding og betaling senest mandag d. 21/2/11 ved indbetaling af deltagergebyr på konto nr. 7701-0362473
|
|
Formandens ord
v/Dorte Thorsø
Kære Esbjerg ErhvervsKvinder
Så nærmer der sig lysere tider, jeg tænker både på vejret, det at dagene bliver længere, men i høj grad også på, at der er en svag optimisme at spore i dansk økonomi, langsomt men forhåbentligt sikkert. De der er i job har en stærk købekraft, men skal også turde bruge den, for at vi rigtig får gang i hjulene.
Derfor er det også særligt bekræftende, at vi til næste medlemsmøde skal på virksomhedsbesøg hos den progressive virksomhed Cocio. Vi glæder os til, at Kvalitetschef Karin Bojsen viser os virksomheden.
På medlemsmødet i marts er der generalforsamling, hvor vi også får besøg af en spændende personlighed, nemlig sognepræst Michael Brautsch. Til generalforsamlingen er der tre bestyrelsesmedlemmer på valg, vi har allerede i skrivende stund tilsagn fra tre EK'ere, som vil tage udfordringen op, og de har sagt ja til at blive valgt til bestyrelsen, men derfor vil vi selvfølgelig gerne høre fra dig, hvis ud også er interesseret i bestyrelsesarbejde.
På sidste medlemsmøde var der forslag om en ny netværksgruppe med interesse for aktiehandel m.m. Interesserede skal henvende sig til Direktør Sonja Bonnichsen.
Husk at tilmelde dig EK Landskonferencen, der i år er tilrettelagt af ErhvervsKvinder Sønderjylland, hvor temaet er: Vær med til at krydse Grænser. Det foregår lørdag d. 9. april 2011 i Harrislee, med mulighed for overnatning. Se det spændende program på hjemmesiden.
I første omgang glæder jeg mit til at se dig på Den Røde Okse, onsdag d. 23. februar kl. 17:45.
Mange hilsner
Dorte Thorsø
Formand |
 |
ErhvervsKvinder Esbjerg's generalforsamling d. 30.03.11
Kære Esbjerg ErhvervsKvinder
I henhold til vedtægterne indkaldes du hermed til
Ordinær Generalforsamling
Onsdag den 30.3.2011 kl. 17:45 på Den Røde Okse
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning, herunder referat fra hovedbestyrelsesmøder 4. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 5. Fremlæggelse af bestyrelsens budget for igangværende regnskabsår 6. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår 7. Indkomne forslag 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer 9. Valg af min. 2 suppleanter 10. Valg af 1 revisor og min. 1 suppleant for denne 11. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til formanden senest 3 uger før generalforsamlingen afholdes. Udsendelse sker, evt. i medlemsbladet, via almindelig eller elektronisk post.
Mange hilsner
Dorte Thorsø
|
 |
|
Indbydelse til alle med interesse for Menneskerettigheder
International Kvindedag
8. marts 2011
|
|
Esbjerg Soroptimistklub indbyder hermed alle byens klubber og andre interesserede til at deltage i International Kvindedag arrangementet den 8. marts 2011.
Klubben fejrer i 2011 sin 60 års fødselsdag, i den anledning vil vi markere at klubben arbejder for kvinders status, blandt andet i bekæmpelsen af alle former for vold imod kvinder, her iblandt handel med kvinder. For at fejre d. 8. marts er det lykkedes at få en aftale i stand med Jens Høvsgaard, som er én af de mest aktive modstandere af Trafficking, altså handel med kvinder.
Jens Høvsgaard er journalist og forfatter og har holdt utallige foredrag om emnet, dog aldrig før i Esbjerg. Se vedlagte klip og mere på nettet.
Esbjerg Soroptimistklub håber, at rigtig mange af jer vil deltage i arrangementet, således at vi også i pressen kan vise at byens og egnens klubber arbejder imod vold imod kvinder, og gerne vil gøre noget for at forbedre de handlede kvinders vilkår.
Soroptimisterne i Danmark har løbende støttet REDEN, der har som formål at hjælpe og støtte de handlede kvinder. Jens Høvsgaard er aktiv i samarbejdet med REDEN.
Aftenens overskud tænkes fordelt ligeligt mellem REDEN og byens Krisecentre.
Vi finder, at International Kvindedag er en meget vigtig anledning til at markere, at vi arbejder for kvinder og for at forbedre vilkårene også for de mindre heldige i samfundet.
Vi bestræber os på at involvere flest muligt med hjælp fra pressen, Esbjerg Kommunes Biblioteker og andre organisationer der kunne være behjælpelige med at arrangementet får den bevågenhed og succes det fortjener. Med Jeres deltagelse kan vi virkelig gøre en forskel. Indbyd så mange som muligt
Vi håber på jeres positive indstilling, og at I vil være med til at gribe denne chance, for at høre en virkelig kapacitet
Tirsdag, den 8. marts 2011 kl. 18.30 på Hotel Britannia
Det er lykkedes os at få en fin aftale med Hotel Britannia, således at vi kan indbyde til foredrag og en lækker tapas-menu for kr. 175.- (drikkevarer for egen regning).
Tilmeldings frist senest 15. februar 2011 ved overførsel af beløbet kr. 175.- pr. person til klubbens konto: 7810 1045363. Efter modtagelse af beløbet sendes det ønskede antal billetter. (husk navn og adresse på indbetalingen). Evt. senere billetter købes på Esbjerg Turistbureau eller ved indgangen.
På Esbjerg Soroptimistklubs vegne
Lis Falsner
Præsident
For yderligere oplysninger bedes I kontakte Lisbeth Hass eller Lene Dahl Kjærgaard
lisbeth.hass@privat.dk - eller Lene Kjærgaard hklek@mail.dk, tlf. 21 61 30 34 |
Kom gratis til foredrag!
EUC Vest afholder igennem året en række foredragsaftener, som er åbne for bl.a. medlemmer af Erhvervskvinder.
Følg de forskellige foredrag på www.eucvest.dk/detsker - det er også her tilmeldingerne foregår fra.
Næste arrangement er et foredrag af Svend Erik Schmidt – manden bag tv-projektet: Gauerslund skole – verdensklasse på 100 dage. Få inspiration og hjælp til at du selv, dine medarbejdere eller børn lærer/forstår endnu mere. Og gerne på en sjov måde.
invitation_foredragsaftner_euc.pdf (548.9 KB)
Foredraget foregår den 9. marts kl. 19-21.30 på EUC Vest, Sp. Møllevej 72, 6700 Esbjerg.
|
HIGHLIGHTS FRA JANUARMØDET:
GRIN DIG TIL FORNUFT -
TALER KROPPEN MED?
Der kom godt gang i lattermusklerne, da skuespiller og
foredragsholder Brian Hansen gjorde sin "entré på de
skrå brædder"!
Vi fik stiftet bekendtskab med "indåndere og udåndere"
og mange andre spændende begreber ;o) |
|
 |

|
 |
30. MARTS 2011 Generalforsamling & foredraget: Servicetjek på tilværelsen v/sognepræst Michael Brautsch

Et foredrag hvor vi med det samme bliver opslugt i Michaels univers af tanker og meninger omkring livets eksistentielle værdier, hvordan man forvalter medgang og modgang og hvor vigtigt det er at leve i nuet,frem for at tro, at livet først bliver rigtig godt, lige om lidt, når man bare lige har nået dit eller dat…Udover at være god til at formidle et vigtigt og spændende budskab, er han en fantastisk entertainer.Til slut et par kloge ord, vi alle nok kan bruge i 2011: Tiden går ikke – det er os der går gennem tiden… spørgsmålet er, hvordan vi forvalter den! |
 |
27. APRIL 2011 Fnidderspillet v/ Jan Huus
Et forrygende, tankevækkende og humoristisk, interaktivt foredrag om kommunikation og dialog. Med en række kommunikative redskaber indlagt, får I eksempler på, hvordan kommunikation kan gå godt eller skidt, og en peptalk, hvor der er skruet op for humoren og underholdningen, bl.a. med en række morsomme øvelser, sketchs og monologer. Og samtidig et foredrag, hvor der også lægges vægt på indsigt og viden. |
 |
27.-29. MAJ 2011 EK REJSE TIL BERLIN
 EK rejsen går denne gang til Berlin! Rejseudvalget har sammensat et spændende program, som vil blive nærmere omtalt i marts nummeret af ErhvervsKvindeNyt.
Så hvis du vil være sikker på en plads, skynd dig at melde til senest d. 6. maj, turen koster kr. 1.500. Transporten foregår med tog, så der bliver rig mulighed for at komme i "god stemning", inden ankomst til Berlin! ;o) NB! I første omgang er der kun mulighed for at tilmelde medlemmer af ErhvervsKvinder Esbjerg. Såfremt der er overskydende pladser ved tilmeldingsfristens udløb, vil disse blive udbudt til gæster efter "først til mølle" princippet!
|
 |
31. AUGUST 2011 STRESS COACHING V/ANNA-METTE THOMSEN

INSPIRES - center for psykologisk ekspertise er en konsulentvirksomhed, som både henvender sig til privatpersoner såvel som virksomheder. Kerneområderne er udvikling af personlige kompetencer både hos den enkelte, i grupper og organisationer. Kom og bliv inspireret af psykolog Anna-Mette, som helt sikkert kan give os nogle gode værktøjer med hjem, vi alle kan få glæde af!
|
 |
|
|