Næste arrangement
Kvinde kend din økonomi
onsdag den 9. november 2011 kl. 18.00
hos SparNord, Sønder Allé 11, 8000 Århus C
Indgang Amaliegade

Kom og tal formue og fremtid med en bank og en advokat, der forstår dig. Der vil denne aften være dobbeltforedrag med vores eget medlem Advokat Susanne Møller fra Interlex Advokaterne og formuechef Michael Sørensen fra Spar Nord. Foredraget vil bl.a. tage udgangspunkt i livets forskellige faser herunder parforhold, ægteskab, skilsmisse, penision, død, arv og begunstigelse og hvilke udfordringer og muligheder disse faser kan medføre. Samtidig vil I få et indblik i at lære at tjene penge på egne penge og beskyttelse af formue. Det bliver en spændende og inspirerende aften, hvor der vil være mulighed for at deltage aktivt, og hvor vigtigheden af "Kvinde kend din økonomi" vil komme til sin fulde ret.
Vi glæder os til at se dig ( o :
Læs mere og tilmeld dig
Sidste frist for tilmelding onsdag den 2. november kl. 18.00
|
 |
Nyt fra formanden |
Kære erhvervskvinde
Efter et sprudlende oktober-arrangement med Arne Nielsson, hvor vi bogstaveligt talt kom helt op af stolene, sætter november-arrangementet fokus på et mere – måske – jordnært emne, nemlig ”Kvinder og økonomi”. Selvom emnet kan lyde alvorligt, er det ikke desto mindre særdeles interessant. Undersøgelser viser nemlig, at kun én ud af ti kvinder synes, at økonomi er spændende eller interessant, og det kan aflæses direkte i kvinders opsparing, som er meget mindre end mænds. F.eks. sparer hver fjerde kvinde slet ikke op til pension!
Så derfor skal der lyde en stor opfordring fra mig: Mød op, bliv klogere og ikke mindst benyt lejligheden til at dyrke dit netværk.
En anden mulighed for at dyrke dit netværk er konferencen ”Kvinder KAN”, der arrangeres af Væksthus Syddanmark i anledning af iværksætterugen i uge 46. På konferencen, der foregår i Aarhus, kan du møde indlægsholdere som Soulaima Gourani og Benja Stig Fagerland. Selvom du ikke er enten iværksætter eller har en etableret selvstændig virksomhed, er mange af emnerne også interessante for ”almindelige” lønmodtagere. Her er bl.a. emner som strategi og vækst, kvinder som vækstpotentiale, og ikke mindst indlægget ”Tænk som en kvinde”, hvor Benja Stig Fagerland giver sit bud på, hvordan virksomhederne skal blive langt bedre til at tænke i og forstå kvinders behov og ambitioner samt servicere og kommunikere med dem. Læs mere i introteksten længere nede i nyhedsbrevet eller via linket.
Så november tegner til at blive lige så interessant og spændende som oktober, og jeg vil glæde mig til at møde dig på vores netværksmøde den 9. november hos Spar Nord i Aarhus.
Karin Buhl Slæggerup
Formand for Erhvervskvinder Århus
|
 |
Hvor mange "Hænderne over hovedet dage" har du haft siden oktober arrangementet?
Sikkert en del, hvis du deltog i det inspirerende foredrag med Arne Nielsson.
Gik du glip af arrangementet, kan du se mere på www.foqus-management.dk eller se præsentationen:
viljen_til_sejr_2_coping.pdf (3.4 MB)
Du kan også læse meget mere om emnerne her:
version_ii_drejebog_persontypologier.pdf (238.8 KB)
20101207_dopamin_og_serotonin.pdf (2 MB)
"If you want the world to be a better place
take a look at yourself and make a change"
Citat Arne Nielsson og Michael Jackson |
 |
KVINDER KAN - skru op for dit professionelle drive!
Skab vækst i din virksomhed Mød dem, der har taget de næste skridt Få nye vigtige kontakter
Succesen er ikke til at tage fejl af. Når danske kvinder skaber vækst, gør de det, så det kan både ses, høres og aflæses på bundlinjen. Men det er en udfordring at bevæge sig fra lille iværksætter til professionel business. Det gør vi noget ved! På årets KVINDER KAN konferencen vil et af nutidens lysende eksempler, Christina Hembo, der er slået igennem internationalt med Christina Watches, inspirere dig til at løfte din forretning mod nye højder.
Konferencen, der er arrangeret af Væksthus Syddanmark i anledning af iværksætterugen, foregår den 16. november 2011 på ARoS Aarhus Kunstmuseum – læs meget mere og se programmet her:
http://www.startvaekst.dk/uge46.dk/program/0/27/914 |
Velkommen til
 |
Regina Braun
Titel: Selvstændig
Arbejdsområde: Modebranchen.
17.04.1969
|
|
|
|
 |
December arrangement

Julearrangement
Januar arrangement
Netværksmesse |
 |
Tilmeldingsfrist
ALTID onsdagen før kl. 18.00
Tilmeld direkte på hjemmesiden |
 |
Betaling
foregår via betalingssystemet ved tilmelding. Når du har tilmeldt dig og betalt, modtager du automatisk en kvittering på, at du er tilmeldt mødet og at din betaling er registreret. Såfremt du ikke modtager en kvittering, bedes du kontakte os. Kvitteringen kan endvidere anvendes som dokumentation. Ved evt. rettidigt afbud (senest onsdag en uge før mødet), vil betalingen blive refunderet.
|
 |
Har du glemt dit logon?
Dit brugernavn består af det første bogstav i dit fornavn samt de 3 første bogstaver i dit efternavn.
Altså hvis du hedder Hanne Hansen, vil brugernavnet være hhan
Password er oftest det samme som brugernavnet + de to første tal fra din fødselsdato. |
 |
Er din profil opdateret?
Har du fået ny adresse? Nyt job? Mere uddannelse?
Log dig ind på hjemmesiden og Vælg Min profil i højre side. Herefter kan du rette dine oplysninger.
Hvis du gerne vil have et nyt billede lagt på hjemmesiden, kan du sende det til Pia Breum |
 |
Arrangementer
Har du forslag til spændende foredrag, så send en mail til Bodil Kellermann |
|